torsdag den 12. februar 2009

'Organisk post-britpop med et tvist af glam rock' - en genre...

'Organisk post-britpop med et tvist af glam rock' - ja, i disse eklektiske tider kan det være svært at finde sin egen kategori. Vi låner lidt her og lægger lidt til her, og i ovenstående tilfælde, som er Venices forsøg på at lave en genre-definition, er der bestemt også trukket en del ud af de oprindelige genrer. For glam rock i sin fulde genre-betegnelse kan man næppe kalde musikken (som du forresten kan høre her - venice myspace)... Og så alligevel lidt måske... jeg prøver lige at placere drengene i deres genrebetegnelse -

Glam rock: En musik-genre, eller måske nærmere et fænomen fra start 70'erne som var en modreaktion på hele den intellektuelle musikfraktion som prægede den tid. Glam rocken var præget af uhøjtidelighed og selvironi men havde også en tendens til at være klassens klovn - du ved, ham man lidt griner af i krogene. Glitter, plaeateau sko og make-up og en flirten med seksuel flertydighed var en stor del af facaden... Lukker man definitionen her, vil det nok være svært at placerer Venice i et Glam-univers, hvor ligheden skal findes er nok nærmere i den iørefaldende og enkle tilgang til den gode melodi... Sådan lidt - "det behøver ikke være så svært..." Hmmm... Og så er der måske også lidt glimmer... om ikke så diskokugler ;-)

Britpop: Her rykker vi frem til en genre, som man ikke behøver være 40+ for at huske, og den behøver derfor ikke så meget introduktion. Igen er oprindelsen UK, og modreaktionen er denne gang grunge-fænomenet fra USA. Britpopen har mange facetter, og ikke én kendetegnene lyd - men Blur, Suade, Radiohead, Pulp og Oasis som er nogle af de primære eksponenter for genren, har om ikke andet den gode melodi og et markant udtryk tilfælles, og det er jo nok her Venice møder genren. Omkring årtusindeskiftet sluttede en ellers lind strøm af musik fra denne genre - men inden for det sidste år er den begyndt at røre lidt på sig igen...

Organisk: Ja... tjaaa... helhed og levende er nok det vi er ude i... Se evt. Wikipedias definition - http://da.wikipedia.org/wiki/Organisk

Som nævnt nedenfor på denne blog, starter Venice deres egen blog snart, måske de vil give os et par ord om den organiske betydning i deres genrebetegnelse... Hvis de altså kommer forbi dette indlæg... ;-)

2 kommentarer:

  1. Er vi ude i det næste revival? Tænker 80'erne er just overstået, nu er det tid til grunge og britpop??

    SvarSlet
  2. post-britpop ja, det maa jo saa vaere det, der kommer efter britpoppen, som jeg husker som et meget massivt faenomen i midten af halvfemserne... Jeg savner den paa en eller anden facon ikke. Den der ironiske, distancerende, happy go lucky, whatever, common people og arbejderklasseaccent...
    Eller jo, maaske savner jeg britpoppen alligevel 0-- i hvert fald en lille smule...

    SvarSlet