tirsdag den 22. februar 2011

BLOG TALK UTD. OG EN ROSKILDE NYHED

Vores storebror-side, blogfar, partner eller hvad vi nu skal kalde det, lancerede fornyelig et nyt netværk, der har til formål, at samle, formidle og give taleplads til musikbloggerne i Danmark. Navnet er BLOG TALK utd., og om du er blogger eller ej, så kan du oprette en konto her, og deltage i debatten, eller bare følge med på sidelinjen - BLOG TALK utd. Det lader til, at der allerede er fin gang i debatten, der primært - så vidt vi kan se - bevæger sig omkring mere musikfaglige emner.

Af andre nyheder, vil prøve at afholde mig fra at omtale Radioheads nye album, der i den grad har været 'talk of the town' den sidste uge, og gå til en lille Roskilde festival 2011-nyhed, der lyder på, at den gamle Outcast-bagmand indtager pladsen til årets festival. Vi snakker naturligvis Big Boi, der meget sandsynligt vil få lov til at folde sig ud på Orange engang fredag eller lørdag aften...