mandag den 9. august 2010

STRØM PROGRAM: MASSER AF DUNKEL & LIDT ELECTROTOG OG TECHNOKAT

Strøm Festival, som vi tidligere har behandlet her på Ny Musik, er nu klar med deres program for årets elektroniske Vesterbro get-down. Som altid breder festivalen sig over mange koncepter, der i år strækker sig fra bla. børnetechno med Bjørn Svin (under det fantastiske navn - "min kat den danser techno") til foredrag på Hovedbiblioteket over til gengangeren 'Trans Metro Express' i den Københavnske metro. Også den geografiske brede er i år vid, og tager os helt fra Hillerød (Truckhallen) til Helsingør (Toldkammeret) og ud i Tap E i Carlsberg. Bredere konceptuel og geografisk vidde kan man næsten ikke ønske sig i vort lille kongerige.

Se hele programmet

Et af de helt store øjeblikke for denne skribent bliver når de gamle drenge fra Future 3 vs. System (Anders Remmer, Thomas Knak og Jesper Skaaning) for en aften 'genopstår' som Future 3, for efterfølgende at vende tilbage til deres i dag benyttede navn 'System'. Spændende! Samme aften står også den 'soul, hip hop, electronica'-inspirerede amerikaner Gonjasufi på scenen i Enghaveparken, og leverer en af de mest omtalte koncerter til dette års Strøm Festival - so far.

Sidste år spillede Bjørn Svin i et helt proppet og MEGET varmt metro-tog under Strøm. I år har han skiftet det svedende og øldrikkende publikum ud med et lidt yngre et af slagsen, når han fortolker børnesange i Enghaveparken fredag morgen. Har man børn, skal man da være et skarn, hvis man ikke tager ned og fodre dem lidt formiddags-svin... Min Kat Den Danske Techno... Sødt...

torsdag den 5. august 2010

STRØM FESTIVAL 2010: EN AF FESTIVAL-ROSINERNE

Tilbage i 1965 fandt man, blandt andet under den legendariske Newport festival, ud af, at musik, og især den nye og bluse-inspirerede rockmusik, passede fantastisk godt til festival-kulturen. Siden dengang har man tilpasser festival-livsstilen, så den er forligenlig med en masse andre genre end rock. I København, Danmark og resten af verdenen er sommeren derfor for mange også lig med deltagelse i en lang række elektroniske festivaler - for bare at nævne en hjemmelig håndfuld: Distortion, Trailerpark (indie/elektro), Raw og Strøm Festival.

Vi er så småt ved at være kongerækken igennem, men vi har stadig den Vesterbro-baserede Strøm Festival tilbage at se frem til. Og der er såmænd masser at se frem til i år - fra et stort anlagt program sidste år med 130 navne, så er der i år blevet tilføjet yderligere 50, så vi rammer omkring 180 navne. Det er ifølge vores kilder en håndfuld mere end Roskilde Festival, der jo breder sig over et utal af genre. Det er flot, forvirrende og det bliver forfærdeligt svært at nå alt det man gerne vil. Strøm Festival 2010 programmet byder i år på blandt andre LCD Soundsystem, der blev rost til skyerne for sin Roskilde-koncert, på Bjørn Svin, der sidste år under Strøm spillede i en meget varm Metro-vogn på de gamle drenge fra Future 3 og på en masse, masse andet - se program.

Ny Musik glæder sig til et par dage i Enghaveparken!